Ankesagen omhandlede påstået uberettiget brug af Valmets forretningshemmeligheder i form af software og data i måleapparater samt tilsidesættelse af god markedsføringsskik.

Landsretten fandt ligesom Sø- og Handelsretten, at Valmets apparater var beskyttet efter lov om forretningshemmeligheder § 2, nr. 1, og at Emco ved udvikling af sine apparater havde anvendt Valmets forretningshemmeligheder på en sådan direkte måde, at Valmets-apparaternes funktionalitet var kopieret, og at Emco dermed havde overtrådt lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 2-4 og markedsføringslovens § 3.

Sø- og Handelsrettens forbud mod, at Emco fremstiller, eksporterer, importerer, markedsfører og sælger en række oplistede produkter blev stadfæstet. Emco blev påbudt at tilbagekalde produkterne og dømt til at betale Valmet en erstatning og et vederlag skønsmæssigt samlet fastsat til 4 mio. kr. samt sagsomkostninger.

Østre Landsrets dom af 21. januar 2022 i ankesag mellem Emco Controls A/S (Emco) og Valmet Automation Inc (Valmet) i landsrettens 10. afdeling under sagsnummer BS-34317/2020.

https://www.domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2022/1/uretmaessig-brug-af-anden-virksomheds-forretningshemmeligheder/