Justitsministeriet har den 21. september 2023 sendt et udkast til lovforslag i høring. Forslaget vil ændre to bestemmelser i databeskyttelsesloven.

Forslaget vil for det første hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester fra 13 til 15 år. Aldersgrænsen fremgår af lovens § 6, stk. 2.

En af den tidligere regering i 2022 nedsat ekspertgruppe anbefalede den 12. juni 2023, at aldersgrænsen blev hævet til 16 år. Formålet med anbefalingen var at styrke beskyttelsen af børn og unge på internettet. Justitsministeriet foreslår, at aldersgrænsen hæves til 15 år. Ministeriets begrundelse herfor er, at de 15 år bedst harmonerer med de øvrige aldersgrænser, der gælder i Danmark for unge.

Informationssamfundstjenester er tjenester, som udbyder e-handel og online spil, søgemaskiner, musik­tjene­ster og sociale medier, som fx TikTok, Snapchat, Instagram og YouTube.

Forslaget betyder, at et gyldigt samtykke afgivet af en person, der er fyldt 13 år, men som endnu ikke er fyldt 15 år fra lovens ikrafttræden, vil være ugyldigt. Fra lovens ikrafttræden vil behandling af personoplysninger om personer, der er under 15 år i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester direkte til børn kun være lovlig, hvis samtykke gives eller godkendes af indehaveren af for­ældre­myndigheden over barnet.

Forslaget vil for det andet ophæve en række bestemmelser i lovens § 13, der omhandler behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring. Konkret vil ministeriet ophæve bestemmelsens stk. 1-3 og stk. 5-9. Eneste tilbageværende bestemmelse vil herefter være stk. 4. Formålet med denne del af forslaget er at bringe loven i bedre overensstemmelse med data­beskyttelses­forordningen, idet ministeriet efter lovens vedtagelse er blevet i tvivl om, hvorvidt § 13 kan indeholdes i forordningens nationale råderum.

§ 13, stk. 1 indeholder en bestemmelse, hvorefter en virksomhed bl.a. ikke må videregive oplysninger om forbrugere til en anden virksomhed til brug ved direkte markedsføring uden forbrugerens samtykke. Stk. 2 indeholder en undtagelse til stk. 1, hvorefter videregivelse må ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, og videregivelsen er nødvendig for, at den dataansvarlige kan forfølge en legitim interesse mv. Med ophævelsen af stk. 1 og 2 vil to væsentlige særregler om videregivelse af personoplysninger i forbindelse med markedsføring forsvinde. Det vil herefter være forordningens almindelige regler, der gælder. Det betyder i praksis, at hjemmelsgrundlaget for videregivelse skal være samtykke, jf. art. 6, stk. 1, litra a eller den dataansvarliges legitime interesse (interesseafvejningen), jf. art. 6, stk. 1, litra f.

Om interesseafvejningen henviser forslaget til forordningens præambel­be­tragt­ning nr. 47 og Datatilsynets praksis. Præambelbetragtning nr. 47 kan koges ned til, hvad den registrerede med rimelighed kan forvente. Datatilsynets praksis omfatter bl.a. sagerne vedrørende Stofa A/S af 11. juni 2020 og SmartResponse af 30. september 2022. Bemærk desuden, at Datatilsynet udgav ”Vejledning om direkte markedsføring” den 30. juni 2023. Vejledningen ligger på tilsynets hjemmeside.

Stk. 3 indeholder en undtagelse til stk. 2, hvorefter oplysninger som nævnt i art. 9, stk. 1 (følsomme oplysninger som fx race), eller lovens § 8 (oplysninger om strafbare forhold), ikke må videregives. Ophævelsen af stk. 3 får sandsynligvis ikke nogen praktisk betydning, da art. 9 ikke rummer mulighed for at videregive følsomme oplysninger i henhold til interesseafvejningsreglen.

Stk. 4 indeholder en bestemmelse om, at inden en virksomhed videregiver oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed med henblik på direkte markedsføring, skal den undersøge i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed. I så fald må virksomheden ikke videregive oplysningerne. Med forslaget videreføres denne pligt.

Stk. 5 – 7 indeholder regler om adresserings- og kuverteringsbureauer. Med ophævelse af stk. 5 vil disse bureauer kunne behandle yderligere oplysninger end de nævnte i stk. 5, nr. 1 og 2, hvis der findes behandlingshjemmel i art. 6.

Lovændringen skal ifølge forslaget træde i kraft 1. januar 2024.

Kilde: Høringsdetaljer – Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)