SF fremsatte den 2. oktober 2024 et forslag til lov om ændring af markedsføringsloven. Forslaget vil indføre en mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder og reklamefilm, der ændrer en persons kropsfacon, størrelse eller hud.

Formålet med forslaget er at skabe gennemsigtighed omkring brugen af retoucheret reklame og dermed forsøge at begrænse de negative effekter heraf på unges trivsel.

Forslaget er en genfremsættelse af den del af den tidligere socialdemokratiske regerings lovforslag nr. L 14 af 5. oktober 2022, der vedrørte en obligatorisk mærkningspligt i lov om markedsføring.

Kilde

L 26 Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring, fremsat den 2. oktober 2024.

https://www.folketingstidende.dk/samling/20241/lovforslag/L26/index.htm

Forslaget af 5. oktober 2022 (L 14):

https://www.folketingstidende.dk/samling/20221/lovforslag/L14/index.htm