Muliggørelse af grænse­over­skridende gruppesøgsmål hvor en erhvervsdrivende kan rammes af sagsanlæg fra forbrugere fra alle EU’s medlemsstater.

Forslaget
Erhvervsministeren har fremsat forslag til lov om adgang til anlæggelse af gruppe­søgs­mål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser. Forslaget gennemfører Gruppesøgsmålsdirektivet i dansk ret og lægger op til en minimums­implementering af direk­tiv­et.

Anvendelsesområdet
Loven skal finde anvendelse på gruppesøgsmål, der angår erhvervsdrivendes overtrædelser af de be­stem­mel­ser, der er nævnt i bilag 1 til Gruppesøgsmålsdirektivet, eller regler der gennemfører de pågældende be­stem­mel­ser i Danmark, hvis overtrædelsen skader eller vil kunne skade forbrugernes kollektive interesser.

Bilag 1 indeholder 66 EU-retsakter. Anvendelsesområdet er bredt og omfatter, udover den almindelige forbrugerbeskyttelsesret, flere sektorspecifikke områder, hvor forbrugernes kollektive interesser beskyttes. Omfattet heraf vil bl.a. være persondata, vildledende reklame, forbruger-kredit, pakkerejser, markedsføring af medicin, kosmetiske produkter og fødevarer.

Forbrugernes kollektive interesser
Forbrugernes kollektive interesser er defineret i forslaget som forbrugernes generelle interesser og navnlig med henblik på en afgørelse om genopretning, en gruppe af forbrugernes interesser. Begrebet forbrugernes kollektive interesser skal forstås bredt og omfatter flere forbrugeres ensartede krav. Begrebet omfatter også overtrædelser, som berører en ukendt kreds af forbrugere. Kol­lektive interesser er ikke nødvendigvis en akkumulering af interesser hos enkelt­personer, der har lidt skade ved en overtrædelse, men kan også være forbrugernes abstrakte interesse i, at et marked er fri for over­trædelse af regler.

Ved gruppesøgsmål om gen­op­ret­ning vil forbrugernes kollektive interesser bestå af en bestemt gruppe forbrugeres interesser, idet for­brug­erne i gruppesøgsmål om genopretning aktivt skal tilmelde sig. Søgsmål om påbud eller forbud for­ud­sæt­ter ikke, at forbrugere aktivt tilmelder sig gruppesøgsmålet. Her er forbrugernes abstrakte interesse i, at et mar­ked er fri for overtrædelse tilstrækkeligt.

Godkendte myndigheder og organisationer
Med forslaget bemyndiges ministeren til at godkende myndigheder og organisationer til at anlægge græn­se­over­skridende gruppesøgsmål i andre EU-medlemslande og nationale gruppesøgsmål i Danmark. Or­ga­ni­sa­tionen skal bl.a. være uafhængig og må ikke kunne påvirkes af andre end forbrugere, og navnlig ikke af erhvervsdrivende, som har økonomisk interesse i at anlægge et gruppesøgsmål.

De, der godkendes til at anlægge sager, er forpligtet til at føre en offentlig fortegnelse over anlagte sager efter loven, her­under om status og resultatet heraf.

Grænseoverskridende gruppesøgsmål kan anlægges i Danmark af en myndighed eller organisation, som er op­taget på den liste, som EU-kommissionen offentliggør, hvis der er værne­ting for søgsmålet i Danmark, og søgsmålet falder inden for den godkendte myndigheds område eller den godkendtes organisations vedtægtsbestemte formål.

Nationale gruppesøgsmål kan anlægges af godkendte myndigheder og organisationer, som er optaget på den liste, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddeler EU-kommissionen, hvis der er værneting for søgs­målet i Danmark, og gruppesøgsmålet falder inden for den godkendte myndigheds område eller den god­kend­te organisations vedtægtsbestemte formål.

Sagstyper
Sagsanlæg kan omhandle to typer af sager: Forbud og påbud (type 1) eller genopretning (type 2). Et gruppe­søgsmål kan omhandle såvel type 1 som type 2 forhold, forudsat mindst en forbruger har tilmeldt sig type 2-sagen.

Sager om genopretning omfatter de individuelle forbrugere, som skriftligt har tilmeldt sig søgsmålet. Retten fastsætter, hvorledes underretningen af de berørte forbrugere skal ske og fastsætter de nærmere vilkår for deres tilmelding, herunder fristen herfor. Efter forslaget kan retten pålægge myndigheden eller organisationen at sørge og betale for underretningen. Organisationen kan kræve, at forbrugere, der vil tilmelde sig et søgsmål om genopretning, samtidig betaler et gebyr herfor. Ministeren kan fastsætte regler om størrelsen af gebyret mv.

Øvrige forhold
Loven rummer mulighed for, at gruppesøgsmål kan finansieres af tredjepart, dog ikke en af sagsøgtes konkurrenter. Retten skal godkende et eventuelt forlig. Tilmeldte forbrugere i sager om genopretning kan kun idømmes sagsomkostninger af retten i ekstraordinære situationer, hvor deres adfærd kan begrunde det. Den tabende part skal betale omkost­ningerne til underretningen.

Forslaget ligger ikke op til ændringer af de eksisterende regler om gruppesøgsmål i retsplejeloven.

Efter forslaget træder loven i kraft den 25. juni 2023 og ophæver lov nr. 1257 af 20. december 2000 om for­bud til beskyttelse af forbrugernes interesser.

Kilde
Lovforslag L21 som fremsat den 25. januar 2023 af erhvervsministeren L 21 – 2022-23 (2. samling) (oversigt): Forslag til lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser. / Folketinget (ft.dk)