Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgte (et polsk selskab) var ansvarlig for visning af to videoer og en tjekliste på udenlandske SoMe-profiler, samt om visningerne krænkede sagsøgers rettigheder efter markedsføringsloven.

Retten fandt ikke, at videoerne og tjeklisten var rettet mod danske forbrugere, hvorfor markedsføringsloven ikke fandt anvendelse, uanset at materialet var tilgængeligt på internettet for danske forbrugere. 

Retten bemærkede, at det ikke var godtgjort, at visningerne havde haft eller ville få eller var påtænkt at have en sådan virkning i Danmark, at de kunne anses for rettet mod danske forbrugere. Det forhold, at det var muligt at købe sagsøgtes produkter i Danmark hos sagsøgtes danske datterselskab og i danske byggemarkeder, kunne ikke føre til en anden vurdering.

Kilde: Sø- og Handelsrettens dom af 16. april 2024 i sag mellem VKR Holding A/S og Fakro sp. Z o.o

Domsoversigt BS-27666/2022-SHR (tangora.com)