Rockwool fik nedlagt forbud mod, at konkurrenten Papiruld anvendte en række miljøudsagn om egne produkter. Rockwool fik endvidere nedlagt forbud mod udsagn, der sammenlignede CO2 udledningen fra parternes konkurrerende produkter.
Højesteret fandt, at Papiruld havde anvendt udtrykkene ”miljørigtig” og ”miljøvenlig” som fritstående udsagn og uden forklaring. Højesteret bemærkede herom, at ”Herved efterlades det indtryk, at Papiruld Danmarks produkter er særligt skånsomme i miljømæssig henseende sammenlignet med konkurrerende produkter”. Højesteret bemærkede videre, at det ikke klart fremgik, at udsagnene var begrænset til fremstillingen af produktet eller kun gælder for en del af produktets levetid. Højesteret fandt ikke, at Papiruld havde dokumenteret, at deres produkt i alle relevante henseender var særligt skånsomt miljømæssigt sammenlignet med konkurrerende produkter.
Højesteret fandt endvidere, at Papirulds sammenligninger mellem CO2 -værdierne for henholdsvis stenuld og papiruld var behæftet med så megen usikkerhed, at der ikke foreslå den nødvendige dokumentation.
Om dokumentationskravet udtalte Højesteret, at: ”ikke kan opfyldes ved blot at sandsynliggøre rigtigheden af en oplysning”. Og videre: ”Som anført i artikel 12 i direktivet om urimelig handelspraksis varierer de konkrete krav, der stilles med hensyn til dokumentationen for en oplysnings rigtighed, under hensyn til omstændighederne i det enkelte tilfælde”.
Kilde: Højesterets dom af 30. april 2015 i sag 267/2013 (1. afd.) Papiruld Danmark A/S mod Rockwool A/S. Trykt i U.2015.2565H.