Handelsplatformen Viagogo, der formidler billetter til oplevelser, er af Østre Landsret blevet dømt til at betale en bøde for prisvildledning, fordi platformen ikke tilstrækkeligt tydeligt har oplyst om et gebyr.

Landsretten anvendte – modsat byretten – ikke markedsføringslovens nye regler om bødeudmåling efter den erhvervsdrivendes omsætning og nedsatte bødens størrelse fra 2 mio. kr. til 300.000 kr.

Dommen forholder sig til, hvordan en erhvervsdrivende i en webshop skal gøre forbrugeren opmærksom på, at der, udover den anførte pris, påløber yderligere omkostninger, der ikke kan beregnes på forhånd.

Sagens omstændigheder

Problemet på virksomhedens danske hjemmesider var et ekspeditionsgebyr, der blev lagt oven i den oplyste pris.

I en periode angav platformen ikke oplysninger om gebyret på samme side som priserne; gebyret blev først oplyst senere i transaktionsforløbet. Virksomheden erkendte, at denne praksis var i strid med markedsføringsloven.

I en anden og senere periode blev gebyret omtalt på samme side som priserne. Her blev det oplyst, at de anførte priser var eksklusive ekspeditionsgebyr, hvilket fremgik øverst på siden i en sort bjælke. Produktets karakteristika og pris (købsopfordringen) var præsenteret midt i skærmbilledet på en visuel langt mere fremtrædende måde.

Landsretten fandt, at præsentationsformen kunne aflede forbrugernes opmærksomhed fra, at der i tillæg til den oplyste billetpris skulle betales et leveringsgebyr.

Landsretten lagde også vægt på, at den sorte bjælke var fastgjort øverst i skærmbilledet, hvorfor oplysningen om leveringsgebyret forsvandt fra skærmen, når forbrugeren scrollede ned på hjemmesiden for at gennemgå de udbudte billetter og priser.

Landsretten fandt, at oplysningerne om, at de anførte priser var eksklusive ekspeditionsgebyr, ikke var tydelige nok. Derfor blev virksomheden dømt for vildledning.

Markedsføringslovens § 6

Kravet om tydelighed følger af markedsføringslovens § 6. Bestemmelsen indeholder et forbud mod vildledning ved udeladelse af væsentlige omkostninger. Det fremgår af bestemmelsen, at den erhvervsdrivende ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. Dette følger af § 6, stk. 1 og stk. 2, nr. 5 og 6.

Landsretten henviste til lovens forarbejder. Af forarbejderne er formålet med bestemmelsen beskrevet. Formålet er beskrevet således:

”Bestemmelsen skal sikre gennemsigtighed. Forbrugerne skal således have mulighed for på et reelt og veloplyst grundlag forud for en transaktionsbeslutning at bedømme det markedsførte produkt og de fordele, betingelser eller begrænsninger mv. der måtte være knyttet til den pågældende handelspraksis.” 

Forarbejderne angiver også, hvornår i et potentielt transaktionsforløb oplysningerne skal kommunikeres. Tidspunktet er beskrevet således:

”Oplysningerne skal som udgangspunkt gives i umiddelbar forbindelse med købsopfordringen. Det er i den forbindelse tilstrækkeligt, at alene visse af et produkts vigtigste karakteristika oplyses, hvis den erhvervsdrivende i øvrigt henviser til sin internetside, og der her findes væsentlige oplysninger om produktets vigtigste karakteristika, pris og øvrige forhold.”

Endelig henviste landsretten til bemærkninger til lovens § 6, stk. 3, 2. pkt. hvoraf fremgår, at:

”ved elektronisk handel, hvor levering alene er mulig ved forsendelse, skal oplysningerne om, at der vil blive tillagt omkostninger til fragt gives i umiddelbar tilknytning til prisen. Dette krav kan f.eks. overholdes ved, at der lige under oplysningen om prisen skrives: Plus leveringsomkostninger, og oplyser et link til en side, hvor det fremgår, hvordan leveringsomkostningerne beregnes.”

Virksomheden var af den opfattelse, at kravet om, at oplysningen skal gives i umiddelbar tilknytning til prisen, var i strid med direktivet om urimelig handelspraksis, som indebærer en fuldstændig harmonisering af medlemsstaternes regler om vildledende reklame og handelspraksis, og at tiltalens henvisning dertil ikke kunne danne grundlag for domfældelse.

Anklageskriftet angav, at virksomheden havde undladt tydeligt og i umiddelbar tilknytning til den markedsførte billetpris at oplyse, at prisen var eksklusive leveringsomkostninger.

Med henvisning til direktivets artikel 7, stk. 4, og EU-Domstolens retspraksis bemærkede landsretten, at der skal foretages en konkret helhedsvurdering af, om oplysningen om, at der kan forekomme leveringsomkostninger m.v., fremtræder på en tilstrækkelig tydelig måde.

Landsretten anførte, at det som led i helhedsvurderingen – i overensstemmelse med det anførte i lovbemærkningerne – vil kunne tillægges betydning, om oplysningen om leveringsomkostningerne m.v. er givet i umiddelbar tilknytning til købsopfordringen. Landsretten fandt derfor ikke, at der bestod en rimelig tvivl om, at der med markedsføringsloven var sket en korrekt gennemførelse af direktivet om urimelig handelspraksis.

Strafudmålingen

Landsretten var enig med sagens parter om, at markedsføringslovens omsætningsafhængige bøderegel, som blev indsat ved lov nr. 2192 af 30. november 2021 og trådte i kraft den 1. januar 2022, ikke fandt anvendelse, idet den væsentligste del af gerningsperioden (2018 – 2022) var forløbet, før reglen trådte i kraft. Bødeudmålingen skulle derfor ske efter den dagældende lovs § 37.

Landsretten havde ikke oplysninger om den opnåede eller tilsigtede fortjeneste ved overtrædelsen.

Landsretten fandt ikke, at der forelå en direkte sammenhæng mellem den pådømte overtrædelse og virksomhedens markedsføringsomkostninger, hvorfor retten ikke fandt grundlag for at fastsætte bøden på grundlag heraf.

Ved fastsættelsen af bødens størrelse lagde landsretten vægt på, at overtrædelsen stod på over en længere periode og havde haft betydning for et stort antal transaktioner på virksomhedens hjemmeside.

Kilde

Østre Landsrets dom af 29. oktober 2024, 2. afd., nr. S-2937-22: Anklagemyndigheden mod Viagogo. Dommen ligger på Forbrugerombudsmandens hjemmeside:
https://forbrugerombudsmanden.dk/media/w13nzj0w/20241029-viagogo-dom-oestre-landsret.pdf

Dom afsagt af Københavns Byret den 2. september 2022 (sagsnummer 2-200005/2021)

Supplerende links og kilder

Direktiv nr. 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugere på det indre marked m.v. (direktivet om urimelig handelspraksis):
https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2005/29/oj

EU-Domstolens afgørelse i sag C-122/10, Konsumentombudsmannen mod Ving Sverige AB (om købsopfordring):
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX%3A62010CJ0122

Forarbejderne til markedsføringslovens § 6 (lovforslag nr. 40 af 12. oktober 2016):
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l40/index.htm

EU-Domstolens afgørelse i sag C-611/14, Canal Digital Danmark (om at direktivets artikel 7, stk. 4, svarende til lovens § 6, stk. 2 og 3, ikke er udtømmende, præmis 71):
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:62014CJ0611

Lov nr. 2192 af 30. november 2021 om ændring af markedsføringsloven (om den omsætningsafhængige bødemodel i § 37, stk. 5, der trådte i kraft 1. januar 2022):
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2192

Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse af 4. november 2024:
https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2024/20241104-viagogo-idoemt-boede-for-at-vildlede-om-leveringsomkostninger-paa-billetter/